Campingpladsen Holme Å Camping blev startet i 2002 og har alle moderne camping faciliteter med bl.a. fine familierum, swimmingpool, hoppepude, mooncars, boldbane, GRATIS WIFI m.m.
Pladsen er beliggende i udkanten af Hovborg, midt mellem Kolding og Esbjerg, i et fantastisk naturområde.
Lige uden for pladsen er der rigtig mange muligheder for fiskeri her løber Holme Å, med Kyst til Kyst stien som følger Å dalen eller Put and Take søen 500m fra campingpladsen, I gå afstand fra pladsen ligger ikke mindre end 3 store frit tilgængelige plantager: Hovborg Plantage, Baldersbæk Plantage samt Klelund Plantage.
Klelund Plantage blev i oktober 2010 formelt til ”Klelund Dyrehave”, hvor der tilbydes helt særlige naturoplevelser på heden og i skoven som er helt gratis.
Vi har netop opført en helt ny lækker servicebygning med tre store familierum med bad og toilet samt et stort køkken og overdækket terrasse. Disse rum giver gæsterne en optimal oplevelse. Vi takker LAG Vejen Billund for at støtte projektet med EU-landdistriktsmidler.


































