Mandø er nok en af Danmarks fredeligste øer og har derfor ikke mange lighedspunkter med de andre ferieøer langs Vadehavet. At Mandø har fået lov at forblive næsten uberørt af turismen skyldes tidevandet, for ved højvande er øen uden for trafikal forbindelse til omverdenen.

Mandø er som den eneste ø i det danske vadehav beskyttet af et havdige næsten hele vejen rundt om den 8 km2 lille ø. En enkelt klitrække på øens højeste punkt giver indbyggerne i Mandø by beskyttelse mod havet fra vest.

Mandø omtales første gang i 1231 og var da ejet af kongen. I 1741 købte beboerne øen på en auktion. Dengang var skibsfart hovederhvervet for mændene, mens kvinderne tog sig af landbruget. i 1890 havde øen 262 indbyggere, i dag kun omkring 35.

Vejen til Mandø

Mandø er en marskø omgivet af snadvader. Afstanden fra Vester Vedsted på fastlandet til Mandø by er 11 km, heraf ca. 6 km gennem Vadehavet. Den ene mulighed er at tage en af traktorbusserne fra Vester Vedsted.

Den anden mulighed for at komme til Mandø er via låningsvejen, der er en lav grusvej anlagt i Vadehavet. Den oversvømmes normalt to gange i døgnet af tidevandet. Mandø Brugs oplyser om tidevandstiderne.